Marie Grubbe Skolen tilbyder unge udviklingshæmmede en ungdomsuddannelse i 3 år.
Uddannelsen er opbygget omkring de tre grundelementer den unges uddannelsesplan skal indeholde jf. L 564: En almén del, en specifik målrettet del samt en praktikorienteret del.
Udfra denne overordnede ramme tilbyder Marie Grubbe Skolen i skoleåret 2011-2012 bl.a. boundervisning, kommunikationsundervisning herunder bl.a læse/stave/skrivetræning, samfundsfag, trafiktræning og praktik. Desuden tilbydes der undervisning i emner som venskab, sex og samvær, krop, kost og ernæring samt svømning og idræt.
Som afslutning på forløbet udfærdiger Marie Grubbe Skolen et kompetencebevis.
Da elevernes indbyrdes sociale relationer ofte fylder meget, både i elevernes fritid og i deres skoletid, indgår begreber som "en god kammerat", "kærester" og "venskab", som en naturlig del af undervisningen.
Undervisningen er i høj grad projekt- og emnestyret og produkterne i undervisningen er typisk meget konkrete i form af fremstillede malerier, madlavning og formning af figurer.
Skolens undervisning følger det almindelige skoleår, hvilket vil sige fra midt i august til udgangen af juni det efterfølgende år.
Udover den almindelige undervisning, deltager eleverne også i en række andre aktiviteter og projekter fx. æbleuge og projketer med billedkunst.
Uddannelsen
Undervisningen for eleverne har i starten af uddannelsen fokus på det faktum, at eleverne skal bo et andet sted end hjemme hos forældrene eller deres pårørende. Samtidig skal de begynde at lære at bo sammen med andre unge og skabe de sociale relationer, de senere får brug for i uddannelsen.
Meget af undervisningen er bygget op omkring gruppeopgaver, spil og lege samt almindelig orientering om nærmiljøet omkring Marie Grubbe Skolen og elevernes nye bolig. Der arbejdes målrettet med at skabe rammer, hvor elevernes sociale samspil styrkes, samtidig med at de langsomt får opbygget en normal hverdag omkring uddannelse og bodel.
Selve undervisningen foregår delt efter funktionsniveau i skolens undervisningsafsnit, hvor der er fællesrum samt tilstødende gruppelokaler.
Da eleverne typisk har brug for struktur, gentagelser og forudsigelighed i deres hverdag, starter undervisningen alle dage med ca. 30 minutters holdopdelt morgenmøde og ofte med fælles sang.
I undervisningen arbejdes der med begreber som: Sund kost og fremstillingen af den, fælles regler og at tage hensyn til hinanden, regler og normer i det danske samfund samt demokratibegrebet.
Der arbejdes i løbet af året både i små grupper og større hold.
Undervisningen tilrettelægges med dags - og ugeprogrammer for holdene og den enkelte elev efter behov. Vores kommunikationssystemer er så vidt muligt og efter behov visuelle, og vi ønsker at være tydelige og opmuntrende overfor eleverne.
Funktions niveau
Uddannelsen på Marie Grubbe Skolen er præget af tænkningen omkring de unges funktionsniveau. Derfor er det hensigtsmæssigt, at hver elev er i et bofælleskab og på et undervisningshold, der tilgodeser elevens funktionsniveau, og hvor eleven udvikles og trives optimalt.
Boligerne og undervisningsholdene er derfor til er organiseret i henholdsvis a, b og c niveau.
A niveauet Unge med adhd symptomer og/eller autisme spektrum forstyrrelser og med gode kommunikationsevner.
B niveauet Unge med et diagnosticeret handicap og nedsat kommunikationsevner.
C niveauet Unge med et stort pleje – og omsorgsbehov. De unge i denne gruppe har ofte flere handicaps og nedsatte kommunikationsevner.
Varighed af uddannelsen
Uddannelsen er 3-årig, men hver enkelt elevs uddannelsesplan/undervisningsplan revurderes som minimum 1 gang årligt med mulighed for at ændre på planen. I revurderingen kan indgå vurderinger som eks. om det er hensigtsmæssigt at flytte fra skolehjemmets boafsnit på Alslevvej og ud til skolehjemmets botræningshuse i Vestervang. Det er skolens erfaring at eleverne profiterer af min. 2 års ophold og for de flestes vedkommende også et 3. år.
Praktik i uddannelsen
Arbejds- og beskæftigelsesafprøvning foregår i 2 x 2 praktikuger. Op til hver praktikperiode indledes temaet ”Arbejdsliv” med, at besøge de værksteder hvor eleverne senere kommer i praktik. Der lægges vægt på at eleven selv og eventuelt i samarbejde med forældre vælger sit praktiksted ud fra interesser og kompetencer. Da nogle elever kan have svært ved at formulere hvad de selv ønsker, observeres eleverne under de indledende besøg for at registrere, hvorledes eleverne reagerer når de oplever de forskellige værksteder.
Det er vores erfaring, at interessen for et værksted, selv for elever med få kumminkationsevner, skinner igennem, når de besøger et værksted eller en praktikplads.
Der kan laves individuelle praktikaftaler i samarbejde med UU-vejleder/sagsbehandler og forældre efter behov.
Skolens rejser og studieture
Det er så vigtigt at opleve eleverne på en anderledes måde.
Så kort, klart og tydeligt kan det formuleres, når vi vil fortælle, hvorfor det er vigtigt, at vi rejser sammen.
Vi får mulighed for at danne os et mere nuanceret billede af eleverne, vi ser helheden, når vi har eleverne i alle situationer. Og samtidig får eleverne også et andet billede af os personale – med morgenhår osv.
Vi oplever, at eleverne kan utrolig meget selv. Selvtillid kommer af de ting, man kan. Eleverne oplever, at de selv kan utrolig mange ting. Rejse-dagene giver personalet en dybere kontakt med eleverne, og der opstår gensidig tillid, når vi er sammen i længere tid.
På vores rejser har vi få regler. Eleverne aftaler individuelt med deres kontaktpersonale, hvordan de færdes i lokalområdet på destinationen. Nogle har behov for at kunne se destinationen/bostedet eller se en personale for at kunne håndtere indtrykkene i det nye miljø.
Andre har behov for at være næsten udelukket sammen med kammeraterne.
Kontaktpersonalet og eleven behandler rejsemålet både i undervisningen og i fritidsdelen via samtaler, billeder, artikler og brochure. Tidligere erfaringer bliver udvekslet og analyseret.
Skolens ledelse og personale udvikler rammerne for turen og dens pædagogiske indhold, og udarbejder også evalueringsmålene, så alle deltagere bliver spurgt: Hvad var godt – og skidt?

Det er sundt og godt at længes ud – og længes hjem.
Hvis eleverne skal udvikle sig, kan de ikke blive hjemme hele livet. Ikke mindst vores elevers forældre vil kunne genkende den påstand, og den har givet anledning til spekulation og diskussion med ægtefælle, kommune, sagsbehandlere ect.
Savn, længsel og hjemve er i perioder en del af livet for langt de fleste mennesker. Man kan ikke altid være sammen med dem, man elsker og kender. Udvikling kræver, at man kommer ud i andre miljøer, end det, man er vokset op i, samt møder andre normer og værdier, så man får mulighed for at vælge selv og finde frem til egne livsværdier.
En af de bedste måder at bearbejde savn, længsel og hjemve er, at vedkende sig sine følelser. Vi hjælper vores elever med at bearbejde dette savn nogen af dem føler, ved at tage dem alvorligt, lytte og sammen sætte ord på følelserne.
Alle forældre og personalet må huske på, at deres børn/elever før eller senere må ud i den store verden og klare sig selv uden forældrenes/personalets umiddelbare tilstedeværelse.
I deres fremtidige bolig vil de få tildelt støtte, i det omfang vi får afdækket.
At rejse, er også at afdække viden og formidle den.